Om mig
Jeg hedder Amalie Sofie Sørensen og bor i Tommerup på Fyn med min familie.
Jeg arbejder som clairvoyant og healer fordi, jeg ønsker at yde en hjælp og støtte til andre, som også har mistet. Jeg ønsker at være bindeleddet mellem dig og dine guider og kære afdøde, så sorgen bliver lettere at bære.
Derudover har jeg en del erfaring i, at guide særligt sensitive, stressramte og mennesker i sorg. Jeg har gået vejen selv, rejst mig fra mit livs lavpunkt og nu ønsker jeg at hjælpe andre, ved at være bindeled for Jer og Jeres guider. Hjælpen og kærligheden er ubegrænset. Det ved jeg fra det dybeste sted i mit hjerte.
Jeg er oprindeligt uddannet som radiograf og har arbejdet på flere røntgenafdelinger i landet. Det har givet mig et kæmpe indblik i, hvordan menneskekroppen ser ud – udenpå og indeni. Gennem mit spirituelle arbejde, har det vist sig at være min største force. Den åndelige verden bruger nemlig mit kæmpe “kropslige og anatomiske” kartotek til at formidle beskeder gennem billeder i mine clairvoyancer og når jeg har afdødekontakt.
Jeg har altid været meget sensitiv og har altid mærket mine omgivelser meget tydeligt. Jeg kan mærke energier, stemninger og andre mennesker meget klart.
Det har gjort, at jeg har haft det lidt svært, ved at være sammen med andre mennesker – jeg kan mærke deres reneste essens, men det er sjælendt dén side, jeg får lov at se. Det har altid frustreret mig, at det ikke stemte overens med hvad jeg fornemmede og de ord og handlinger jeg blev mødt med.
I min opvækst har jeg oplevet mange stærke spirituelle oplevelser, bl.a. kontakten med afdøde. Dette har dog altid været forbundet med frygt og tabu og derfor lukkede jeg langsomt ned for mine evner.
Det har taget mig noget tid, at lukke op for mine evner igen. Mine spirituelle evner kom brusende, da min første datter blev født og hun er ligesom mig – særligt sensitiv og mærker den åndelige verden tydeligt. Det var tit forbundet med frygt hos os forældre. Vi vidste ikke hvad min datter kunne se og mærke og det var meget uhyggeligt til at starte med, fordi hun snakkede med “usynlige mennesker” og der var meget intenst af forskellige energier i vores hjem. Derfor følte jeg, at jeg blev nødt til at åbne op for mine evner igen, så jeg kunne kontrollere den åndelige verden, og dens kontakt med min datter.
Startskuddet kom for alvor den dag, hvor jeg fik et syn om, at min mor havde en hjernetumor. Jeg har et meget kraftigt klarsyn og jeg sad foran min mor, da jeg pludseligt fik et billede ind, af en hjernescanning med en tumor på. Jeg insisterede på, at hun skulle ringe til lægen. Hun lyttede heldigvis og tog til lægen og fik diagnosen pandebihulebetændelse.
Dén diagnose beroligede mig lidt. Heldigvis havde jeg taget fejl, troede jeg, men under den umiddelbare lettelse, ulmede en meget dårlig fornemmelse.
Min dårlige mavefornemmelse omkring min mors pandebihulebetændelse, fik mig til at ringe til hendes læge. Jeg beskrev min bekymring for ham og spurgte om de ikke nok ville lave en neurologisk undersøgelse af hende. Han sagde ja og min mor kom til læge samme dag og blev straks sendt i kræftpakkeforløb med MR-scanning.
Samme dag blev min værste frygt til virkelighed – min mor havde kræft og havde flere tumorer i hjernen. Hun kom i behandling med stråleterapi og kemobehandling med det samme, men de kunne desværre ikke hjælpe hende. Hun mistede hurtigt sin evne til at gå og tale normalt. Jeg havde et inderligt ønske om, at hjælpe min mor og gøre en forskel for min mor og hendes sygdomsforløb.
Derfor fik min mors kræftdiagnose mig i gang med reiki-healing. Jeg oplevede, at healingen gav hende en dybere ro og mildnede mange af hendes symptomer. Vores healingsseancer gjorde, at den mistillid hun havde til sin krop og frygten for at lægge sig til at sove og ikke vågne op igen, blev reduceret. Under healingerne passede healingsenergien og englene på hende og hun oplevede dyb ro og afslapning, som gjorde at hun kunne bruge mere energi, til de ting som hun gerne ville.
5 måneder efter min mor fik sin kræftdiagnose gik hun bort. Jeg var tilstede og kunne mærke hvordan den åndelige verden var kommet tættere på og støttede både mig og min mor, da hun tog sin sidste vejtrækning. Det har været den hårdeste oplevelse i mit liv, men også dér hvor jeg har mærket allermest kærlighed. Jeg er ikke ét sekund i tvivl om, at min mors kære på den anden side, stod klar med åbne arme, for at tage imod hende.
Efter min mors død, blev jeg langtidssygemeldt med en belastningsreaktion. Jeg gik til psykolog og i sorggruppe, men grunden til at jeg har rejst mig den dag i dag, skyldes den støtte og kærlighed som jeg har mærket fra min guider og kære afdøde på den anden side. Den dybe og ubetingede kærlighed som jeg mærkede fra den åndelige verden og min mor på den anden side, har simpelthen været livsændrende for mig.
Det har været meget lindrende i min sorgproces at vide, at når vores kære dør, så forsvinder de ikke. Deres sjæl lever videre, følger med os i vores videre liv – blot fra et ikke-fysisk perspektiv.
Kæreste dig! Jeg glæder mig til at møde dig!